Prisliste 2024

 

Familie billeder – kr. 3.500 kr.

Prisen dækker op til en times fotografering,  samt et udvalg af smukt redigerede billeder.

 

Alternativt kan man vælge at købe fotosessionen alene for kr. 1.200.

Herefter tilkøbes de billeder (elektroniske filer eller print) som I ønsker.

1 billede (elektroniske filer) koster 400 kr.

5 billeder koster 1500 kr.

10 billeder koster 2300 kr.

Tilbud  på hele albummet.

 

Portrætter og gruppefotografering – kr. 3.900

Konfirmation, Student, Fødselsdag, mm.

1 time. Tilvalg (konfirmation): Kirke kr. 1000. Portrætter 5-8 retoucherede billeder og et udvalg af smukt redigerede stemnings-/situationsbilleder.
Ønsker du også at noget af festen bliver dokumenteret, kan vi aftale en samlet pris for det, når du kontakter mig.

 

Gruppebillede – 1 stk. kr. 1.700

Plus kørsel. Mulighed for tilkøb af ekstra billeder kr. 500 pr. stk.
Alternativt kan du vælge 45 min fotografering af forskellige opstillinger og kombinationer og få 20-25 let redigerede billeder for 3.000 kr.

 

Bryllup – Bryllupsportrætter kr. 3.900

Tilvalg:

Foto i kirke kr. 2.000 (billeder af gæster, ventende gom, vielse og lykønskninger)
Foto af borgerlig vielse kr. 1.000
Foto af forberedelse/omklædning (1 time) kr. 2.000
Foto af reception, bryllupskage, gruppebilleder (1-1,5 time) kr. 2.000

 

Businessportrætter – fra kr. 2.500 ex. moms

5 Businessportrætter on location

Efterfølgende portrætter kr. 500 ex. moms pr. stk. (tilbud over 25 portrætter)

 

Events, virksomhedsfotografering m.m.

Timepris for fotografering og behandling kr. 650 ex. moms

 

Dronebilleder – fra kr. 995 ex moms

Dronebilleder af fx ejendomme, overflyvning af marker m.m.

 

Alle detaljerne:

Ved booking betales halvdelen i depositum efter fremsendt faktura. Det resterende beløb betales senest på dagen. Faktura fremsendes ca. en uge før.

For bryllupper: I tilfælde af at kunden aflyser, tilbagebetales depositummet ikke. Ved aflysning mindre end 3 mdr. før brylluppet opkræves 75% af beløbet.
Alle priser er ex. kørsel, som afregnes med 3,79 kr. pr. km.

 

For alle opgaver gælder det, at billederne leveres i en farveredigering, og – hvor det giver mening – er der mulighed for sort/hvid redigering. Filerne afleveres som JPG. Der udleveres ikke ubehandlede rawfiler.

 

Alle billeder leveres elektronisk i både skærm og printkvalitet. Med mindre andet er aftalt, er leveringstiden max. 14 dage. Det er muligt at tilkøbe print og rammer. (rammer så længe lager haves)

Print *)

10 x 15 – 50kr
21 x 29,7 (A4)- 140 kr.
30 x 40 – 210 kr.
40 x 50 – 300 kr.
50 x 70 – 340 kr.
60 x 80 – 400 kr.
70 x 100 – 450 kr.

*) prisen forudsætter at der er købt elektroniske filer.

Sorte Alurammer

21 x 30 – 220 kr.
30 x 40 – 310 kr.
40 x 50 – 390 kr.
50 x 70 – 485 kr.
60 x 80 – 560 kr.
70 x 100 – 625 kr.

 

Priserne på rammer ændrer sig drastisk i øjeblikket, så disse priser gælder alene på de rammer jeg har på lager.

Oplimning og indramning af billede

fra str. 21 x 30 cm 100 kr.
fra str. 50 x 70 cm 150 kr.

Generelle tips til forberedelse til fotografering

Når du kontakter mig, aftaler vi hvor og hvornår vi skal tage dine billeder. Vi skal også tale lidt om, hvilken type billeder du ønsker dig, og hvad de skal bruges til. Hvis du har set nogle inspirerende billeder, kan du sende mig nogle eksempler, så jeg har en fornemmelse af, hvad det er, du gerne vil. Måske har du et særligt sted, du gerne vil have taget billederne.

Hvad skal billederne udstråle, og hvilket indtryk vil du gerne give? Det er min erfaring, at “roligt” tøj fungerer bedst på billeder. Striber, terner, blomster og kraftige røde farver bliver nemt for dominerende. Ensfarvet tøj i naturlige farver fungerer bedst, synes jeg. Men alt det taler vi mere om, når vi planlægger dine billeder. Hvis vi planlægger familiebilleder, fungerer det rigtig godt, hvis jeres tøj passer sammen. I skal ikke være ens, men farverne skal være pæne sammen og gerne passe lidt til omgivelserne.

På nettet findes der forskellige tips til, hvordan man kan vælge, hvad familien skal have på. Prøv fx at kigge på nogle af de links, jeg har lagt på denne pinterest-opslagstavle:

Hvad skal vi have på?

 

Tips til fotografering af nyfødte

Det er nemmest at fotografere spædbørn inden for den første uges tid.
Hvis du har set nogle billeder, som du er blevet inspireret af, vil jeg gerne se dem for at få en fornemmelse af, hvilken type babybilleder du har lyst til, at vi skal tage.

Hvis du har nogle særlige legesager, tæpper eller trøjer, som bedstemor har strikket, som skal med på billederne, så tag det endelig med.

 

Tips til Børnefotografering

Sørg for at barnet er veludhvilet, for så går det hele nemmere.
Når man har med børn at gøre, er det bedst ikke at stresse. Især små børn skal lige have lidt tid til at se mig an, så måske starter vi med at lege lidt og se os omkring. Det er som regel bedst, hvis det er mig, som kommunikerer mest med barnet. Hvis både forældre og jeg på skift instruerer, bliver børnene måske forvirrede, og så er det ikke sjovt længere. Og sjovt skal det være – så får vi de bedste billeder. Vi taler om, hvordan det fungerer bedst, når vi er sammen, og vi kan se, hvad der fungerer for netop dit barn.

 

Rettigheder til billederne, samt et par ønsker og oplysninger

Som fotograf har jeg ophavsretten til billederne, og de må fx ikke efterbehandles eller ændres/beskæres efterfølgende. Når du bliver fotograferet, køber du brugsret til billederne, så du må printe dem og bruge dem på dine private sociale medier. Men du må ikke ændre dem, beskære dem, eller lægge filtre på, ligesom du heller ikke må sælge dem videre eller bruge billederne til kommercielle formål.

Selv om jeg har ophavsretten til billederne så offentliggør jeg aldrig billeder uden at have fået lov. Men jeg vil rigtig gerne kunne vise hvad jeg laver, så andre har mulighed for at vælge ud fra det de kan se jeg kan. Men vi taler om det, når dine billeder er færdige.

Det er god skik – og jeg vil blive glad, hvis det bliver overholdt – at tagge fotografen på billeder, du lægger på din egen Facebook- eller Instagram-profil.

Hvis du er glad og tilfreds med billederne, vil jeg også blive meget glad for en god anmeldelse på min Facebook-side og på Google.

Jeg gemmer de udvalgte og behandlede billeder i minimum et år, så hvis du ønsker at købe flere, eller kommer du til at miste dem, som du har købt, kan jeg sende dem til dig igen mod et mindre gebyr. Ubehandlede billeder/raw filer udleveres ikke, hverken i forbindelse med fotoaftalen eller ved en senere lejlighed.

Hvis du har foto-ønsker, som jeg har ikke har beskrevet her, er du naturligvis meget velkommen til at skrive til mig på mailen, som du finder på kontaktsiden, eller ved at skrive en besked til mig på min Facebook-side:  Anette Mølholm – Fotografi 

Jeg glæder mig til at høre fra dig!