Efter fotografering

Efter en fotosession er der lidt ventetid, før du modtager billederne. Som udgangspunkt leverer jeg inden for 3 uger efter vores fotosession.

Som fotograf har jeg ophavsretten til billederne, og de må f.eks ikke efterbehandles, ændres eller beskæres efterfølgende. Når du bliver fotograferet, køber du brugsret til billederne, hvilket betyder:

  • Du må printe dem og bruge dem på dine private sociale medier.
  • Du må ikke ændre dem, beskære dem eller lægge filtre på.
  • Du må heller ikke sælge dem videre eller bruge billederne til kommercielle formål.

Jeg vil meget gerne kunne vise, hvad jeg laver, så andre får mulighed for at vælge mig ud fra det, de kan se – men hvis du ikke ønsker, at jeg deler udvalgte billeder, så sig det endelig til mig, og jeg vil naturligvis lade være!

Det er god skik – og jeg vil blive glad, hvis det bliver overholdt – at tagge fotografen, når du lægger billederne op på din Facebook- eller Instagram-profil.

Hvis du er glad og tilfreds med billederne, betyder det meget for mig, hvis du vil give en fin anmeldelse på Google.

Jeg gemmer de udvalgte og behandlede billeder i minimum ét år. Hvis du mister dem eller gerne vil købe flere, kan jeg sende dem til dig igen mod et mindre gebyr. Ubehandlede billeder/raw-filer udleveres ikke – hverken som en del af aftalen eller senere, med mindre det har været specificeret ved aftalens indgåelse.