Jeg elsker at gøre folk glade.
Og jeg elsker den følelse, når jeg – altid lidt spændt – afleverer billederne og får de første tilbagemeldinger. Det betyder noget. For mig. For dem.
Jeg gør mig altid umage. Altid. Med alting.
Det er måske lidt overkill, men sådan er jeg. Jeg går op i detaljerne, i stemningen, i det ægte udtryk. Jeg elsker hele den kreative proces: at få idéer til gode billeder, at hjælpe folk, som måske ikke har det så rart foran et kamera, til at føle sig tilpas – og til at føle sig smukke.
For mig handler fotografi ikke om perfekte vinkler og Insta-standarder.
Det handler om at vise, at vi alle er smukke – på vores helt egen måde. Billeder skal være ærlige, autentiske og have kant, selv når de er klassiske. Man skal kunne mærke noget, når man ser dem. Og sommetider skal man bare helt ned på jorden og elske de små hverdagssituationer, hvor det roder, ungerne skriger, og opvasken stadig står i vasken. For sådan er livet jo ofte.
At lave en dokumentarisk serie hjemme hos en børnefamilie er fantastisk.
Bare at følge med dem i deres gøremål et par timer kan give de mest vidunderlige billeder – billeder, der bliver til skønne minder, når ungerne er vokset op. Og hvem elsker ikke at bladre i et fotoalbum fra dengang, man selv var barn?
